Hos Løgtholts Dyreverden tager vi dyr som fugleedderkoppen ind, fordi mange mennesker enten frygter dem eller misforstår dem. Fugleedderkopper kan se store og skræmmende ud, men de er spændende dyr med rolige bevægelser, særlige sanser og en vigtig rolle i naturen. Mange eksotiske dyr bliver også anskaffet som kæledyr, uden at ejeren helt ved, hvad dyret kræver. Derfor giver vi fugleedderkopper et trygt sted at være – og bruger dem samtidig til at lære børn og voksne, at man ikke behøver være bange for et dyr, bare fordi det ser anderledes ud.
Fugleedderkopper tilhører familien Theraphosidae. Det er en stor gruppe af kraftige, hårede edderkopper, som findes mange steder i varme egne af verden. De lever blandt andet i tropiske regnskove, tørre områder, buskland, ørkener og græsland. Nogle arter lever i huler i jorden, mens andre kan leve højere oppe i træer.
En fugleedderkop har otte ben, som hjælper den med at gå, klatre og mærke vibrationer i underlaget. Den har også mange små sansehår på kroppen og benene. Disse hår kan opfange bevægelser og vibrationer, så edderkoppen kan mærke, om der er et bytte eller en fare i nærheden.
Fugleedderkopper har giftkroge, også kaldet chelicerer. De bruger dem til at fange og nedbryde deres bytte. For mennesker er de fleste fugleedderkopper ikke livsfarlige, men et bid kan gøre ondt og skal naturligvis undgås. Derfor skal man altid behandle dem roligt og med respekt – og ikke håndtere dem unødigt.
Mange fugleedderkopper er mest aktive om natten. De jager ofte ved at vente tålmodigt i nærheden af deres skjul og slå hurtigt til, når et bytte kommer tæt nok på. De spiser især insekter som græshopper, kakerlakker, biller og andre smådyr. Større arter kan i naturen også tage små firben, frøer eller små gnavere.
Fugleedderkopper kan også lave silke. De bruger ikke altid spind til at fange bytte på samme måde som mange andre edderkopper, men silken bruges til at beklæde boet, beskytte æg og lave sikre områder omkring deres skjul.
Når en fugleedderkop vokser, må den skifte ham. Det betyder, at den gamle ydre hud revner, og edderkoppen kravler ud med en ny og større krop. Lige efter et hamskifte er den meget sårbar, fordi kroppen og giftkrogene stadig er bløde.
Nogle fugleedderkopper har desuden irriterende hår, som de kan sparke af bagkroppen, hvis de føler sig truet. Hårene kan irritere hud, øjne og slimhinder hos rovdyr – og mennesker. Det er endnu en grund til, at man skal holde afstand og respektere dyret.
I naturen hjælper fugleedderkopper med at holde bestanden af insekter og andre smådyr nede. Samtidig er de selv en del af fødekæden og kan være bytte for fugle, pattedyr og andre rovdyr.
Hos Løgtholts Dyreverden fortæller vi om fugleedderkopper for at vise, at selv dyr, mange er bange for, har en vigtig funktion. De er ikke onde eller farlige for sjov. De forsvarer sig kun, når de føler sig truet. Når vi lærer om dem, bliver frygt ofte erstattet af nysgerrighed – og det er netop dér, respekten for naturen begynder.